Skolens historie
Skolehus og skolelod

Skrevet af Gothfred Jespersen (tidligere skoleinspektør ved Nøvling Skole)

Nøvling sogns første skolehus (degnebolig) blev opført på Nøvling gamle kirkegård i 1742. Huset var ganske lille og meget simpelt.

Da degnen i 1745 fik en skolelod, blev der året efter bygget en ny bolig på den. Den var med lerklinede mure og stråtag. Stuen havde lergulv. I køkkenet var et åbent ildsted og en bageovn. Ovnen fyldte så meget, at da den senere blev flyttet uden for huset, så kunne der indrettes et lille soveværelse, hvor den havde stået.

Hele huset var på 8 fag i 8 alens bredde. Fag angiver afstanden mellem to spær (bjælker, som bærer taget) og er et temmelig ubestemt mål mellem ca. 125 og 150 cm (op til 170 cm i sjældne tilfælde, hvor man skulle bygge ekstra billigt). Hvis vi regner et fag til 150 cm, var selve boligen ca. 37 m2 og stald-lade ca. 22 m2.

Der var ingen særlig skolestue. Eleverne blev undervist i degnens stue indtil 1813, da der blev bygget skolestue til huset. – Den var på ca. 15 m2. Gennemsnitligt var der 18 elever i skolen hver dag. På fugtige vinterdage har luften nok kunnet blive en smule klumret af våde træsko og klamt tøj.

50 år senere var skolestuen ca. 20 m2. Den størrelse havde den, indtil skolen blev flyttet væk i 1878.

Skitsen viser, hvordan grundplanen til skolehuset fra 1746 må have set – tegnet ud fra den gamle beskrivelse.

Udover at passe sit degneembede og arbejdet som skoleholder, skulle degnen fra 1745 også passe sit skolelod, dvs., at han skulle være bonde som de fleste andre i sognet.

Skolens jord var spredt over 5 steder. Den del, som boligen lå på (ca. 5 td. land) var sandet og skarp og egnede sig til avl af rug, kartofler, boghvede og spergel. Når den havde været dyrket 3 – 4 år, skulle den ligge brak i dobbelt så lang tid, før den igen kunne dyrkes.

En anden mark kunne give græs og somme steder lidt havre og byg. En eng gav græs, en anden hø.

På den måde kunne skaffes føde til 2 køer og 6 får og en gris eller to.

Et godt stykke væk lå mosen, der skulle levere brændsel (klyne = mosetørv) til ildstedet. – Helt ude ved Staldhøj var heden, der gav lyngtørv, der bl.a. blev brugt til at varme bageovnen op.

Degnen fik kun en lille løn. Derfor var det nødvendigt, at han også drev landbrug. – Her i sognet varede det mere end 150 år.

1813 – grundplan                                         1993 – grundplan

Skolestuer i Nøvling skole i 1813 og 1993.

Luft-rumfang pr. elev: 1813: 2,3 m3 - 1993: 8,8 m3

 

SKOLEPROBLEMER – også dengang!

Degnen var præstens medhjælper. Han skulle lære børnene kristendom. I 1736 blev konfirmationen indført i Danmark. Præsten fik pligt til at undervise børnene i katekismus (lærebog i kristendommens grundsætninger), før han kunne konfirmere dem. – En konfirmations-attest var vigtig; for uden den kunne man f.eks. ikke blive lovligt gift.

Det var svært at klare katekismen, hvis man ikke kunne læse. Derfor udstedte kongen i 1739 en forordning om skoler på landet. Meningen var, at alle børn foruden at lære kristendom også skulle lære at læse, skrive og regne. Degnen skulle være skoleholder – også degnen i Nøvling (og Sinding). Der var dengang ingen degnebolig i hverken Nøvling eller Sinding – ej heller noget skolehus. Degnen kunne kun overkomme at være skoleholder i Nøvling, så Sinding måtte klare sig med en husmand som skoleholder.

Flere steder tog det mange år, før skoleordningen blev gennemført. Her gik det hurtigt. Allerede i 1741 sendte ejeren af Sindinggård, enkefru Rantzau ("Velbr Frue Sal Major Rantzaus") en skoleplan til Ribe-bispen, som var den øverste skolemyndighed. Heri lover hun som kirkeejer og største lodsejer, at hun vil opføre et degnehus ved Neuffling Kircke. Desuden vil sogneboerne i fællesskab bekoste en tilbygget skolestue.

Af senere skrivelser kan man udlede, at der i 1742 faktisk blev bygget en simpel degnebolig med skolestue på Nøvling kirkegård. Det er altså fra dette år, at degnen boede i Nøvling og ikke 1745, som det kom til at stå i forrige nummer af dette blad. Historieskrivere kan let plumpe i.

Den gamle degn havde fundet et bedre embede (i Vinding). Som ny degn og skoleholder blev i 1742 ansat Niels Sørensen Balm (fra Ballum i Sønderjylland). Han skulle have en yderst beskeden pengeløn, lidt offer-indtægter samt årligt 3 læs tørv (lyngtørv) af "hver Mand i Sognet som har heste og vogn" – i alt ca. 48 læs.

Skoleholderen kom snart til at sidde i gæld, fordi en familie ikke kunne leve af de små indtægter i det jordløse hus. Han ønskede sig en skolelod (jord, han kunne dyrke), og han ønskede at få skolen flyttet ud fra kirkegården.

Der kom en ny ejer på Sindinggård, M. P. Lillelund. – Han kunne se det fornuftige og rimelige i at ændre forholdene, og i 1744 skænkede han til skolelod et jordstykke øst for Nøvling kirke. Så skulle skolen flyttes. Det blev godkendt i Ribe af amtmand Gabell og biskop H. A. Brorson ("Op al den ting…"). Nu kunne man vel vente, at den nye skole blev bygget i 1745. Det skete ikke. For præsten havde dyrket det nævnte jordstykke og ville ikke give det fra sig.

Det medførte en række skrivelser fra M. P. Lillelund og degnen i Nøvling til Ribe til "Deris Exellence Høyædle og Velbaarne Hr GeheimeRaad og Stiftamptmand Gabell saa og Høyædle Høyærværdige Høylærde Hr Biskop Broderson".

Degnen ønskede huset flyttet fra kirkegården og forsvarligt istandsat. Det var tiltrængt "thi Gud veed hvormegen Kuld ieg med Hustru og smaa Børn nu udi 3 Vinttere har udstaaed". Og så ønskede han sig jord (og dermed bedre indtægt) "paa det ieg kan have dend Daglige og Nødtørftige underholdning for mig og mine smaa u-opdragne Børn".

Med provst Berings hjælp endte det i efteråret 1745 med forlig. Efter fælles aftale skulle skolen flyttes ud på den nye skolelod i foråret 1746 – så vi må tro, at det er sket.

Fra 1746 er Nøvling skole altså bygningsmæssigt skilt fra Nøvling kirke.

I Danmarks og Norgis Kirke Ritual, som er fra 1685, finder man den ed, som degnen skulle aflægge og var forpligtet på, når han fik embede.

Af hensyn til læsere, der ikke er fortrolige med gotiske bogstaver, er den skrevet herunder med nutidig skrift.

En Degns Eed. – Jeg N. N. kaldet til at være degn i N. sogn svær og lover,

  1. At Jeg vil med al gudelig Flid lære Ungdommen D. Morten Luthers lille Catechisimum udi i sine Ordog Forklaring, ligesom det mig anbefalet vorder, og H. Kongl. Majjest.Lov mig tilholder.
  2. 2. At Jeg vil saa vare paa mit Embede, inden og uden Kirken udi en sand Gudfrygtighed med Bøn og Paakaldelse, og saaledis mit Liv og Levnet fremdrage, at ingen næst Guds Hielp skal tage Forargelse af mig, eller have Aarsag at tale ilde om denne Orden for min Skyld.
  3. 3. At Jeg vil findis min Sogne-Præst, Provst og biskop, som min Geistlig Øvrighed, hørig og lydig i alt det, som Christeligt og ret er, Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord.

 

Den gamle degn – den nye lærer.

Nøvling skoles ældste historie er ubekendt. Men den er begyndt med en degn som i alle landsogne. – Degnen var præstens medhjælper. Indtil 1818 var Nøvling og Sinding fælles om præsten. Oprindeligt var de også fælles om degnen, der indtil 1745 boede i Sinding, men altså underviste i begge sogne.

Formålet med de første almene skolelove var at få oplært børnene til at blive gode kristne og nyttige borgere. Derfor skulle degnen sammenkalde ungdommen til undervisning i kristendom. Det skete i kirken før gudstjenesten. Men efterhånden som andre fag kom til, blev det nødvendigt med en særlig skolebygning. – Bemærk i "En Degns Eed", at grundlaget var Luthers lille katekismus, som mange nulevende tidligere elever i Nøvling skole stadig husker. – Degnen skulle hjælpe præsten på flere måder: synge for i kirken, ringe kirkens klokke, holde kirke og kirkegård ren og ryddelig m.m. – Da der kom "rigtig" skole, fulgte nogle af de kirkelige pligter med til lærerstillingen; derfor kan man endnu møde ældre sogneboere, der benævner en tidligere lærer ved Nøvling skole som "degn".

En sammenligning mellem "En Degns Eed" og Trehøje kommunalbestyrelses forskrift viser, at underviseren stadig skal være trofast og samvittighedsfuld og opføre sig "ordenligt", dog nu på et andet grundlag – og så er det lidt svævende, hvem man er ansvarlig overfor.

Men de to arbejdsgrundlag viser godt, at udviklingen er gået fra degneskole til verdslig skole. – I følgende numre ser vi nærmere på Nøvling skoles historie.

Nuværende lærere ved Nøvling skole har ikke aflagt nogen ed, men er af Trehøje kommunalbestyrelse blevet pålagt følgende:

"…..De skal trofast og samvittighedsfuldt opfylde Deres tjenestepligter, overholde de for Deres stilling givne foreskrifter og i alle forhold såvel i som uden for tjenesten vise Dem værdig til den agtelse og tillid, som Deres stilling kræver."

 

Skolen flyttes

De oprindelige gamle gårde i Nøvling sogn var lagt nær ved vandløb og engstrøg, så at det også i tørre år var sikkert, at dyrene kunne få græs om sommeren og hø om vinteren. Resten af jorden var præget af lyng, som man udnyttede på flere måder, men som lidt efter lidt blev trængt væk ved, at heden blev dyrket op.

At skolen lå næsten helt ved sogneskellet ved Herningsholm å blev mere og mere ubekvemt, efterhånden som de store hedestrækninger mod syd blev opdyrket. Der opstod ønsker om, at skolen skulle flyttes nærmere til sognets midtpunkt, så i 1876 nedsatte sognerådet et udvalg på 5 mand til at sælge den gamle skole og finde et egnet sted til en ny – måske ved at måle sognet op.

Udvalget foreslog, at man købte Jens Blaabjergs sted (husmands-brug) og så indrettede til skole dér. Det var muligt at bygge en skolestue til, og det var nær ved muligt at bygge en skolestue til, og det var nær ved sognets midtpunkt, mente de (nu JØRLI).

Men det var der andre meninger om. Skibbild-boerne (og det vil sige Skibbild-gårdenes beboere) sendte en protest til sognerådet og gjorde opmærksom på at deres børn ikke ville få kortere skolevej til Jens Blaabjergs sted. men da var planerne så langt fremme, at ingen i sognerådet ville høre på dem, og fra 1878 måtte børnene fra Skibbild så traske til Nøvling bakke i stedet for at gå til skolen ved kirken.

Skolen havde i 1876 fået ny lærer. Han var ansat på den betingelse, at han måtte finde sig i, at skolen blev flyttet. Som løn fik læreren penge og en del andet; men desforuden havde han krav på, at han kunne drive landbrug på skolejorden.

Det betød altså meget for ham, hvordan den nye skolejord var. Da han undersøgte det, kunne han kun få det indtryk, at jorden var meget forsømt og misrøgtet. I forvejen var indtægterne små, så det var ikke rart, at landbruget nu ville blive dårligere. Han søgte derfor om lønforhøjelse. Det fik han ikke, og sognerådets medlemmer blev ret fornærmede over hans utilfredshed med jorden, som de havde købt.

Læreren flyttede til november 1878.

Den 30. april 1878 bekendtgjorde herreds-fogeden i Herning Folkeblad, at der tirsdag den 7. maj kl. 12 præcis ville blive holdt "Licitation over Tilbygning af en Skolestue i Niuling."

Det blev en travl sommer. Mange hænder var i gang. Det var nødvendigt, hvis den nye skole skulle tages i brug efter sommerferien, som det var planlagt.

Nogle leverede materialer, andre arbejdede. Det gamle regnskab viser, at Jens Petersen leverede 15.500 mursten, en hentede varer hos købmand Schou i Holstebro, en anden på Herning tømmerhandel. Nogle sørgede for kalk til at mure i, andre kom med tag, dvs. strå, der var ordnet, så de kunne bruges til stråtag sammen med lyng og revling, som igen andre havde samlet. Kristian Overgaard leverede 800 favn simer til at binde taget fast med (en sime er en snor. lavet af halm).

Mange havde den sommer en lille indtægt ved byggeriet. Det kom til at koste i alt 2.104,66 kr. Det kan sammenlignes med lærerens månedsløn på ca. 22 kr.

Skolen blev ikke færdig til tiden, så ferien måtte forlænges nogle dage.

 

Skolen udvides

Da skolen i 1878 blev flyttet fra kirken (ved Nøvlingholm) til Jens Blaabjergs sted (JØRLI), fik læreren ringere forhold. Hans løn bestod dels af korn (eller omregnet til penge), fri bolig med brændsel, degneindtægter (offer, småredsel og nannest) og ret til en jordlod, der kunne føde 2 køer og 6 får. – Den nye jordlod var både mindre og ringere end den nede ved kirken. Skolens eng lå stadig samme sted, men nu blev der et par kilometer at trække med køerne. I utilfredshed søgte læreren væk og flyttede samme år.

Men der kom andre lærere efter ham, og de må alle sammen økonomisk set have kummerlige kår, indtil sognerådet blev mere medgørligt. De skiftende råd har passet på de kommunale penge. Læreren ved Nøvling skole søgte i 1890’erne om at få 100 kr. til et "Gjødningshus". Sognerådet strakte sig så vidt, at det kautionerede for et embedslån på beløbet (Det betød, at læreren og kommende lærere efterhånden skulle betale lånet tilbage). Der kom ny skolelov i 1899. Det medførte forandringer i Nøvling skole. Hedeopdyrkningen havde medført en større befolkning og dermed flere elever til skolen.

Den nye lov og det voksende elevtal fik sognerådet overbevist om, at der foruden læreren nu også burde være en lærerinde ved Nøvling skole.

Chr. Iversen, Vildbjerg, får efter licitation i maj 1901 til opgave at bygge en forskole ved Nøvling skole for 2090 kr. Der skal være et klasselokale og en lærerindelejlighed.

Ved sognerådsmødet den 19. september 1901 er arbejdet så langt fremme, at rådet kan træffe afgørelse om, at der til den nye forskole skal anskaffes

1 stk. Linoleum

1 Reol til Skiftesko Kridt – 1 stor Svamp

(gerne inddelt i rum) Blækhuse – 1 Flaske Blæk

1 Skab 1 Tørvekasse

15 Tomandsborde Ildrager, Ildtang og Skuffe

1 Katheder med Stol 1 Sæt Regneklodser

Ved sognerådsmødet den 17. oktober 1901 bestemmer rådet, at man vil anskaffe kakkelovn nr. 12 til Nøvling forskole og et komfur og en kakkelovn uden kogeindretning til lærerindens lejlighed.

Lærerinden kom i funktion i November 1901, og fra dengang og til 1955 havde skolen 4 klasser – to "små" og 2 "store" klasser.

I 1903 bliver S. Chr. Knudsen ansat som lærer. Han var født og opvokset i sognet i Nyborghus. På den tid kom flere love af betydning for skolen og f.eks. lærerlønnen.

Læreren henvendte sig i februar 1904 til sognerådet om at få skolens udbygninger istandsat. Samtidig siger han, at han gerne vil undvære skolejorden. Resolut sætter rådet skolelodden til salg, og den bliver solgt til mølleren i Nøvling for 2400 kr. Men så skal han også rive et stykke af et gammelt hus ned.

Senere på året bliver læreren fritaget for at ringe kirkens klokke. Det gav lidt nedgang i lønnen, men det var ubekvemt at skulle gå morgen og aften ned til kirken et par kilometer væk. Derfor ville han gerne være fri. Men det fortæller så også, at læreren var blevet økonomisk bedre stillet end før. I øvrigt blev den del af lønnen, der hed offer, småredsel og nannest omregnet til et fast pengebeløb. Tidligere var indtægten afhængig af, hvor meget folk ville give. Offer gav man ved dåb og bryllup og ved højtiderne f.eks.

Endnu en ændring på den tid: I august 1905 er tegning og overslag til en udbygning ved Nøvling skole klar. Denne bygning skal indeholde bryggers, kælder, børne- og pigekammer m.v. samt en gymnastiksal. – Pris 2200 kr. med gymnastikredskaber. Bygningen skulle være færdigbygget den 1. november. – Man får tilladelse til i den nye gymnastiksal at udelade klatreredskaber mod, at der kommer ribber, bom, briks og madras.

Nu skulle skolen være fuldt tidssvarende på alle måder.

Den blev udnyttet så godt som muligt: Der var aftenskole, der var sangkor og der var gymnastik, alt sammen for sognets mange unge – og ældre – der gerne ville lære.

Siden 1879 havde den også haft en folkebogsamling.

Nøvling Skole (nu Jørli) ca.1915

Skolen deles

Skolens elevtal var lige efter 1920 vokset meget. Der var ansat en førstelærer og en lærerinde til at klare undervisningen, og da elevtallet i 1921/22 kom op over 140, stod det fast , at noget måtte gøres. Sognerådet besluttede, at Nøvling skole skulle have en tilbygning med 3 klasselokaler, så tre lærere kunne undervise.

Beboerne i Skibbild (land og by) syntes, at det var en bedre ide, om man i stedet byggede en ny skole i Skibbild, så deres børn kunne få kortere skolevej. De sendte i slutningen af januar 1922 et andragende til "det ærede sogneraad om at få et enelærerembede oprettet ved Skibbild St., eller eventuelt en forskole." (Bemærk den moderne skrivemåde: navneord med småt)

"Det ærede sogneraad" indbød en uge senere til forhandling, men de nye tanker mødte ingen genklang i rådet. Deputationen "blev ikke tilbudt den mindste indrømmelse".

Så bliver der handlet hurtigt. Man mærker, at det må have ulmet længe – måske siden 1878, da skolen blev flyttet, og hvor Skibbild-boernes ønsker ikke blev opfyldt. Ved et møde midt i februar vælges et udvalg til at arbejde for en friskole. Udvalget begynder et par dage senere at tegne bidrag til en friskole ved Skibbild. Samtidig forpligter bidragyderne sig også til at sende deres børn i friskolen. – En måned efter henvendelsen til sognerådet er de økonomiske beregninger klar – og med tre tilbud på gratis byggeplads. En enstemmig forsamling vedtog at oprette en friskole. En bestyrelse bliver valgt, og forsamlingen skilles "med ønsket om glæde og velsignelse for vort foretagende". Dagen efter henvender bestyrelsen sig til sognerådsformanden for at få bremset planerne for udvidelsen ved Nøvling skole. Det næste par dage henvender man sig til amtsråd og skoledirektion i samme ærinde og endelig direkte til "det ærede sogneråd, om at stille den paatænkte udvidelse af Nøvling skole i bero".

Imens er der lavet skitser til friskolens bygning. Tegningerne bliver præsenteret for bidragyderne d. 6. marts, og alle er tilfredse. Den 18. marts indbydes til licitation i de tre blade i Herning. 9 dage senere afgøres, hvem der skal udføre byggearbejdet; så er arbejdet med friskolens ydre rammer godt i gang.

Skibbild Friskole bygges 1922.

Den 30. marts beslutter kredsen sig for at annoncere efter en lærer. Der kom tilbud og forespørgsler fra hele landet: lærere, seminarieelever, en vinterlærer, en højskoleelev og endelig student L. Amby, blev ansat til en månedlig løn af 110 kr. og kost og logi – ellers 200 kr. pr. måned, (Amby blev ved skolen i 2 år og blev senere præsteuddannet).

Sognerådet søgte i sidste øjeblik (30. april) at komme i møde med et tilbud om en pogeskole (småbørnsskole), men for sent. – Skolen åbnede med 42 elever den 2. maj 1922 i et kælderlokale (nu Odinsvej 16). Den 4. september blev den nye skolebygning taget i brug, markeret med en tale af skolekommissionens formand, pastor Bastrup – efter 3 måneders indsats.

Skibbild Friskole ca. 1923 med læreren og hans kone.

Sognerådet arbejdede videre med planerne om en udvidelse af Nøvling skole. De tre klasseværelser blev bygget uanset, at skolen blev tappet for en del elever til friskolen. Der var stadig over 100 elever i Nøvling, men byggeriet medførte aldrig, at der blev  ansat en tredie lærer. Der blev bare brug for de to af de nye klasseværelser. – Det sidste kom først i brug, da tyskerne tog det under besættelsen – og senere blev det så fabrikslokale for JØRLI.

Men bygningen blev altså rejst, og søndag den 12. august 1923 meddelte pastor Bastrup fra prædikestolen i Nøvling Kirke, at "i Morgen Kl. 3½ agter Provst Smidt at indvie den nye Kommuneskole. Børnene skal af den Grund ikke i Skole før paa Tirsdag".

Friskolen bygget på bar mark.

Skolen flyttes igen

Som før fortalt begyndte Skibbild friskole i foråret 1922.

Året efter var tre nye klasseværelser klar i ny fløj til Nøvling skole (nu JØRLI), et klasseværelse for meget, når mange af sognets børn skulle gå i friskolen. Men sognerådet havde altså ønsket at gennemføre sin plan med Nøvling skole, uanset at det kom til et skolemæssigt brud i sognet. Set i et tilbageblik må man få det indtryk, at sognerådet havde været for stivsindet og usmidig over for et efter den tids forhold forståeligt ønske om en forskole i Skibbild, som sognets østlige del hedder.

Udvidelse af Nøvling Skole 1923 (nu Jørli)

Det gav en modsætning, der holdt sig i mange år. – Selvfølgelig ville friskolens forældrekreds gerne have de bedst mulige undervisnings-forhold, og i 1936 søgte de derfor kommunen om et tilskud til bygning af en gymnastiksal. Sognerådet bad dem vente et år, og så var der en ny skolelov, der fik friskolens kreds til at bede sognerådet om en kommuneskole til afløsning for friskolen. Denne ansøgning blev fornyet, og efter nytår 1942 vedtog Vildbjerg-Nøvling sogneråd "at tilbyde Beboerne i Nøvling Sogn at bygge en 4-klasset Skole med Gymnastiksal, Sløjdlokale, Køkkenskole m.m. beliggende paa "Sortebakken" (ved krydset Nøvlingskovvej-Herningvej-Nøvlingholmvej) saa nær Transformatortaarnet som muligt under Forudsætning af at mindst 2/3 af de mødte ved Møder i hvert Skoledistrikt stemmer derfor." Sognerådet forlangte, at friskolen til gengæld skulle overdrages til kommunen. – Afstemningen imødekom sognerådet, der vedtog "at fremme Planerne om en Centralskole i Nøvling mod en skriftlig garanti om Friskolens Nedlæggelse. Kravet om Overtagelse af Friskolen frafaldes, medens Inventaret forlanges."

Sognerådet fik ingen skriftlig garanti, og planerne blev lagt væk. Men i foråret 1948 spurgte friskolen igen om at få en kommuneskole. Det kunne sognerådet ikke imødekomme.

Man fastholdt at ville bygge en centralskole mod, at friskolen blev nedlagt. Skolen skulle bygges på det sted, der var bestemt. Det var en hentydning til, at man i sommeren 1946 havde fået sig et udvalg på 6 medlemmer, 3 fra østersognet og 3 fra vestersognet. De skulle i fællesskab finde ud af, hvor man kunne bygge en ny skole. De magtede ikke at blive enige, og de måtte derfor have nogle af sognerådet til at afgøre deres uenighed. Som det så hedder i et samtidigt referat af begivenheden "for ikke at gøre nogen af Parterne imod bestemte Di at skolen skulde ligge nede i et Hul". Der kom skolen til at ligge – og ligger der den dag i dag. Det er ikke så let at se, det er i et hul, for udgravningsjorden blev brugt til opfyldning på stedet, men grunden er meget vandrig, især ned mod landevejen.

I et møde den 12. april 1948 tog sognerådet til efterretning, at friskolens bestyrelse nu var villig til at nedlægge friskolen, når der blev bygget en centralskole på den af kommunen udsete plads.

Nøvling Skole 1953. 
Bageste fløj er udvidelsen fra 1923 med klasselokaler.
Fløjen ved flagstang er skolens ældste del - lærerlejligheder
Fløjen med bliktag er bl.a. gymnastiksal

Sognerådet gik nu i gang med at få pladsen godkendt og at få lavet tegninger af skolen. men da eftervirkningerne af besættelsestiden endnu kunne mærkes som materiale-mangel, kunne man ikke begynde at bygge, når man ville. 7. november 1953 fik sognerådet en bevilling til at lade skolen opføre som vinterbyggeri fra 1. december samme år; der er sikkert blevet travlhed for at komme i gang til tiden. Skolen blev taget i brug 3. maj 1955. Men friskolen blev ikke nedlagt. Det skyldtes friskolens utilfredshed med, at en lærer, man havde, ikke blev ansat ved den nye skole, som man ønskede det.

Rejsegilde på nuværende skoles ældste del i 1954

Nuværende skoles ældste del taget i brug 1955. Billedet ca. 1960

Nu havde sognet fået en tidssvarende skole med gymnastiksal, skolekøkken og sløjdsal med 3 lærere, der boede i fritliggende lærerboliger. I 1960 kom en 4. bolig til – og dermed en 4. lærer. Der var knapt 100 elever.

 

Billedet er fra 1966. Skolen med 4 lærerboliger

I løbet af 60’erne faldt elevtallet, og 6. og 7. årgang blev overflyttet til Vildbjerg.

Der bygges til friskolen i 1968.

 I 1970 var skolen nær en nedlæggelse. Så kom børnehaveklassen. I nogle år blev et par af vildbjergs børnehaveklasser undervist her, fordi Vildbjerg skole havde pladsmangel. I 70’erne kom mange nye huse i Skibbild. I de år kom også skolenævnet i rigtig gænge og gav stærkt udtryk for, at man ønskede 6. – 7. årgang tilbage til Nøvling skole og en fuldt årgangsdelt skole. Samtidig kunne man vente en fortsat by udvikling i Skibbild. Alt det talte for en bygningsmæssig udvidelse. Kommunen bevilgede en tilbygning med fladt tag. Den blev taget i brug i foråret 1978 med 4 nye klasselokaler og et centerrum. Samtidig fik skolen nogle lokaler, som den ikke før havde haft: et bibliotekslokale, et pædagogisk værksted, et speciallokale, et lærerværelse, et bedre kontor.

Billede af Nøvling Skole fra ca. 1980 med den nye fløj fra 1978